AnnonceLuk annonce




Knivmager med endnu en bog

28-02-2021

Knivmager Mikael Hansen i sit værksted i gang med endnu en håndlavet kniv. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Det, at skabe noget smukt i og med sine hænder er altid en god oplevelse. Nu er der igen kommet en bog fra knivmager Mikael Hansen Kalundborg, om det at lave smukt håndværk: Om at lave knive.

I 25 år har Mikael Hansen fremstillet flotte håndlavede knive i sit lille værksted, knive hvor skæftet bliver til af mange forskellige materialer, og hvor kunderne til de unikke knive typisk er jægere og lystfiskere.

Mikael Hansen underviser også i kunsten i at lave knive, og skriver bøger om emnet.

Den tredje bog fra Mikael Hansen er netop udkommet med titlen Knivskolen – med tips og inspiration.

Knivskolen henvender sig begyndere og lettere øvede, der skal lave deres første knive. Der er klare råd og præcise vejledninger, så man kan få et godt resultat. For de øvede er der masser af tips og inspiration til de næste mange knive.

Knivskolen følger en simpel brugskniv igennem Mikael Hansens værksted fra indkøb, design, udformning, fremstilling af skede og den sidste vigtige finishbehandling.

Bogen Knivskolen er perfekt til værkstedet, hvad enten det er på en institution, en skole eller derhjemme, oplyser Mikael Hansen.

Knive til Noma

Ud over knive til jagt og fiskere har Mikael Hansen også leveret knive til den berømte restaurant Noma. Ikke til kokkene, men til de spisende gæster, der alle får en Mikael Hansen kniv i hånden til den udsøgte mad.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0