AnnonceLuk annonce




Klassisk musik i byen

11-01-2017

Pianist Jesper René gæster Musisk Skole Kalundborg.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Musisk Skole i Kalundborg kan endnu engang præsentere en klassisk koncert på skolen den 29. januar, hvor pianisten Jesper René kigger forbi.

”Vi kan med glæde præsentere endnu en klassisk koncert på Musisk Skole - den første i 2017 foregår søndag den 29. januar kl. 15, hvor programmet står på skønne klaverkompositioner med pianisten Jesper René,” siger Heidi Holme Bjerborg, leder Musisk Skole Kalundborg.

Pianisten Jesper René er født i 1974, og debuterede allerede i 1989 som solist med Odense Symfoniorkester. I 1994 vandt han Steinway konkurrencen på Louisiana, og har siden givet talrige koncerter med nogle af klaverlitteraturens største værker, herunder særligt Chopins.

Efter en længere pause spillede han i 2000 Goldberg-variationerne i anledning af 250 året for Bachs død – et værk og en komponist, der sidenhen har været en fast bestanddel af Jesper Renés repertoire. Således turnerede han i 2014 med hele Das wohltemperierte Clavier – og i 2015 med bysbarnet Carl Nielsens samlede klaver- og orgelværker.

I 2016 har programmerne bestået af musik af Schubert og Debussy, og det er blandt andet disse komponister man kan høre, når Jesper René gæster Kalundborg den 29. januar 2017 med kendte klaverstykker af bl.a. Mozart, Schubert, Chopin og Debussy.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0