AnnonceLuk annonce




Klassisk koncert på Musisk Skole

20-01-2020

Søndag den 26. januar byder Musisk Skole endnu en gang velkommen til koncertrækken "Musik i Verdensklasse". Ved koncerten søndag eftermiddag er det duoen Ventus, der kommer på besøg.

kontakt@tv-kalundborg.dk 

Søndag den 26. januar byder Musisk Skole endnu en gang velkommen til koncertrækken "Musik i Verdensklasse".
Det er den klassiske musik, der er i fokus ved de fire årlige koncerter med professionelle kunstnere i koncertsalen på Musisk Skole.

Ved koncerten søndag eftermiddag er det duoen Ventus, der kommer på besøg. Ventus er en prisvindende klassisk træblæserduo bestående af Michaela Hansen (fløjte) og Louise Anne Mogensen (klarinet). Sammen har duoen på kort tid bemærket sig i kammermusikkredse nationalt og internationalt. De to musikere er studerende fra solistklassen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Ved koncerten spiller duoen værker af Carl Nielsen og Niels W. Gade.



Resten af sæsonen står på vidt forskellige konstellationer inden for det klassiske repertoire, og der er i 2020 mulighed for at opleve Nightingale String Quartet, Duo Diagonal og Den Danske Klarinettrio ved koncerterne på Musisk Skole.

Er særligt fokus ved de klassiske koncerter er, at give børn og unge mulighed for, gennem professionel scenekunst, at få kendskab til de klassiske instrumenter. Entréen til koncerterne er derfor gratis for alle børn og unge under 18 år og for elever på Musisk Skole. 
Der er også en konkurrence for alle under 18 år. Få en konkurrencefolder på Musisk Skole ved den første koncert.

  • Søndag den 26. januar - Ventus
  • Søndag den 8. marts - Nightingale String Quartet
  • Søndag den 27. september - Duo Diagonal
  • Søndag den 8. november - Den Danske Klarinettrio

Alle koncerter bergynder kl. 15, og foregår i koncertsalen på Musisk Skole i Kalundborg.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0