AnnonceLuk annonce




Klassens time med far og mor

14-09-2020

Cathrine Rosted Lauridsen (tv) glæder sig sammen med tillidsrepræsentant Bodil Therkelsen. Privatfoto.

kontakt@tv-kalundborg.dk

Formand for bestyrelsen Cathrine Rosted Lauridsen glæder sig sammen med tillidsrepræsentant Bodil Therkelsen til samarbejdet omkring skolens udviklingsprojekt “Fælles om læring”. 

Cathrine Rosted Lauridsen ser det som en klar styrkelse, at forældrene bliver mere aktivt inddraget i undervisningen både ved en konkret deltagelse på skolen og en mere målrettet dialog: ”Fokus er på traditionelt hjemmearbejde sammen med børnenes aktive beskrivelse af, hvad de har lært,” fortæller hun.

Bodil Therkelsen ser projektet som en fastholdelse af Raklev Skole som et fagligt fyrtårn. Udviklingsarbejdet med læsning viser entydigt, at det er muligt at hæve det faglige niveau ved en systematisk indsats.  

To fokuspunkter

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og fagcenter Børn, Læring og Uddannelse har sammen med bestyrelse og personale fundet to fokuspunkter: Forældreinvolvering og faglige udfordringer. 

Konkret skal der arbejdes med relationen mellem hjem og skole. Et konkret spørgsmål er, om Aula i virkeligheden er mere støj end reel information.  Er det en mulighed at forældrene er mere med i undervisningen?

Inklusionsvejleder Mette Christiansen fra PPR oplever stort fokus på at skabe faglige udfordringer for alle elever. Kan man etablere aktiviteter, der rummer udfordringer og udviklingsmuligheder for alle: ”Næste trin er konkrete handlinger i enkelte klasser eller på tværs af hele skolen,” fortæller udviklingskonsulent Zitta Bo Christoffersen.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0