Klar til tre dage med grill, hygge og bankospil

Lions Kalundborg er klar til tre dage med grill og hygge i Skoringens gård. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Lions Kalundborg er klar i Kistrups Gård torsdag, fredag og lørdag i uge 30, hvor de serverer grillmad og koldt fadøl.

Det meste af den traditionelle byfest i uge 30 er aflyst grundet corona restriktioner, men det traditionelle grillarrangement i Kistrups Gård, eller måske skal man efterhånden skrive Skoringens gård, er ikke aflyst.

Helt som alle tidligere år er Lions Kalundborg klar i gården med deres store set up med telt, grill og ølvogn både torsdag, fredag og lørdag.

”Vi har søgt vores egen tilladelse så vi er klar til at servere både laks, revelsben pølser, frikadeller og der er mulighed for at købe æblekage og kaffe, så alt bliver helt som det plejer,” fortæller Svend Olesen fra Lions Kalundborg.

Sejerøspillemændene plejer at være et af programpunkterne og sådan bliver det også i år, de kommer forbi og spiller i gården fredag kl. 16.

Lørdag inviterer Lions Kalundborg til deres store bankospil i teltet fra kl. 9-11, det er også et fast programpunkt som altså heller ikke er aflyst.

Grillen er tændt torsdag og fredag fra kl. 11-21 og lørdag fra kl. 11-15.

Som en nyhed er der i år mulighed for at bestille sin mad på forhånd, det foregår på tlf. nr. 60170802

Del