AnnonceLuk annonce




Klar til jul og nytår på Restaurant Gisseløre

25-11-2020

Af Jens Nielsen

Selv om coronapandemien stadig hænger over landet, nærmer jul og nytår sig, og derfor skal der gøres lidt ekstra ud af maden, det har Restaurant Gisseløre bl.a. et godt bud på.

Julen er nok den mest fejrede højtid i Danmark, og det er også i julen, at familie og venner samles til dansk hygge, som bl.a. ofte indebærer øl og snaps samt god mad. I år bliver det hele lidt anderledes grundet coronapandemien, bl.a. serveres der ikke buffet nogen steder, men det betyder jo ikke, at man ikke kan nyde en julefrokost i små grupper.

”Vi mangler selvfølgelig de store selskaber som trækker læsset, men vi har godt gang i take away, og vi har en del som kommer og nyder en frokost, ikke mindst i weekenderne, så vi har ja-hatten på trods alt,” fortæller Simon Wittrock, restaurantchef på Restaurant Gisseløre.

Nu nærmer jul og nytår sig, og det giver ekstra travlhed i restauranten, selv om det ikke bliver som det plejer.

”Vi har ingen buffet i år, men vi serverer en julefrokost ved bordene, hvor der kommer fire serveringer ind på fade, man kan sige, at gæsterne bliver placeret ved buffeten,” siger Julie Kjærulff, indehaver af Restaurant Gisseløre.

Julefrokosten serveres fra onsdag til søndag i tidsrummet mellem kl. 12 og 16, og kan mod forudbestilling også serveres om aftenen.

Der bydes bl.a. på to slags sild, paneret rødspættefilet med remoulade og citron, gravad laks med dilddressing, tarteletter med høns i asparges, kamsteg med rødkål og surt, udvalg af oste med julegarniture og kiks, og selvfølgelig risalamande med kirsebærsauce.

Restaurant Gisseløre tilbyder også en julefrokost ud af huset, her skal bestilles til min. fire personer.

Nytårsmenu - uden stress

Udover julefrokostmenuen har Restaurant Gisseløre også en nytårsmenu – ud af huset. Nytårsmenuen er sammensat således, at der bliver et minimum af arbejde og opvask, og man dermed kan nyde aftenen sammen med sine gæster. Med menuen følger også en let udførlig fremgangsmåde, og der er ingen krav til antal kuverter.

Nytårsmenuen består af en appetizer, forret, hovedret og dessert.

Sprød gris, røgede mandler og sprødt kyllingeskind med chipotle mayonnaise og løvstikkecreme. Indbagt torsk med jomfruhummerhale, trøffelsauce og krydderurter. Tournedos af oksemørbrad med svampesauce, rodfrugtetimbale med timian, syltede bagte cherrytomater og ovnbagt kartoffel med bacon, skalotteløg og vesterhavsost. Mørk chokoladebund med passionsfrugtfromage, vaniljeparfait, hindbærpurè, marengstoppe og karamelliseret hvid chokolade.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0