AnnonceLuk annonce




Kirken og Brugsen sammen om fastelavnsfest

02-03-2020

Fastelavnsarrangementet i Raklev Kirke plejer at være både stemningsfuldt og hyggeligt. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Raklev Kirke og Dagli´Brugsen i Raklev fejrer fastelavn med børnegudstjeneste, tøndeslagning og god mad, fredag d. 6. marts.

De sidste fire år har der været stor opbakning til et stemningsfuldt fastelavnsarrangement i Raklev Kirke, hvor omkring 100 børn og voksne har deltaget hver gang, så derfor gentages fastelavnsarrangementet selvfølgelig også i år.

Det er Raklev Kirke, i samarbejde med Dagli’ Brugsen i Raklev, som igen i år inviterer lokalbefolkningen til fastelavnsfest fredag d. 6. marts kl. 17.

Arrangementet starter i Raklev Kirke med en børnegudstjeneste, derefter bliver der slået katten af tønden i Sognehuset. Arrangørerne håber selvfølgelig at både børn og voksne er udklædte til fastelavnsfesten, sådan plejer det nemlig at være.

Når man har fået kåret årets kattekonger og -dronninger, er der pølsehorn, pizza og lækre fastelavnsboller til alle samt en stor slikpose til børnene.

Da Raklev Kirke og Dagli’ Brugsen i Raklev skal have planlagt arrangementet i god tid og købt meget slik ind, vil de gerne bede om tilmelding pr. mail til sognepræst Lisbeth Dyxenburg, på mail: lidyx@km.dk eller SMS til 23 22 09 90, senest onsdag d. 4. marts.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0