AnnonceLuk annonce




Kim Larsen kopi trak fulde huse

03-08-2019

Rigtigt mange støttede op om arrangementet fredag aften på sportspladsen i Kr. Helsinge. Privatfoto

Af Jens Nielsen

Kirke Helsinge Idrætsforening kan notere sig en solid succes, da op mod 700, fredag aften mødte op til Gasbox, René Hejdmann solo, Danmarks bedste Kim Larsen kopi.

Hele denne uge har Kirke Helsinge Idrætsforening afholdt deres traditionsrige sportsuge på boldbanerne i Kirke Helsinge, med masser af fodboldkampe for både kvinder og mænd.

Hvert år er der også fest i det store opsatte telt, både fredag og lørdag, fredag plejer der at være diskotek for de unge, men i år var det lavet om, i stedet var Gasbox, René Hejdmann solo, hyret til at underholde, og det blev en kæmpe succes.

”Det blev en kæmpe succes, der var op mod 700 gæster i teltet, og vi har omsætningsrekord, så det er helt sikker ikke sidste gang vi laver sådan et arrangement,” fortæller Dan Hansen fra Kirke Helsinge Idrætsforening.

Fredag aften var der også finale i mændene række, det blev et rent lokalt opgør mellem Kirke Helsinge og Høng, og hvor hjemmeholdet vandt 2-1.

”Vi har heller aldrig oplevet så mange tilskuere til en finalekamp, og da René Hejdmann begyndte at underholde allerede en halv time efter at finalen var slut, var der mange som blev på pladsen, men vi oplevede også at mange kom udefra til netop Kim Larsen musikken,” siger Dan Hansen.

Lørdag spilles der finale hos kvinderne og lørdag aften er der spisning og dans til bandet 5 A´live, her er 150 tilmeldt.

Sportsugen slutter søndag med sjove aktiviteter på sportspladsen, der er hoppeborg, levende musik, amerikanerbiler ved Road Rebels, knallertudstilling, dart og meget andet, og det er også søndag at der afvikles et 50 km. langt cykelløb.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0