AnnonceLuk annonce




Offer for håndgranat: Kendt skyldig i ulovlig våbenbesiddelse

03-06-2021

Arkivfoto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

UPDATE: En 47-årig mand og en 33-årig kvinde fra Mullerup skal henholdsvis fem og fire år i fængsel at have været i besiddelse af flere våben, herunder automatvåben, der ifølge politiets teknikere er våben beregnet til krig. Dommen er torsdag eftermiddag afsagt ved Retten i Holbæk.

Den 30. september 2019 blev en, på det tidspunkt, 45-årig mand overfaldet  med en økse på Uldstrupvej tæt ved Gørlev. En 32-årig mand med tilknytning til rockergruppen Bandidos blev efterfølgende idømt 3,5 års fængsel for sin rolle i sagen. I 2020 blev der kastet to håndgranater mod den nu 46-åriges hjem i Mullerup. Efterfølgende har politiet fundet våben hos den 46-årig mand, og han er netop blevet dømt i sagen for ulovlig våbenbesiddelse.

Det var i forbindelse med efterforskningen af angrebet med håndgranater mod den 46-åriges hjem, at politiet fandt flere ulovlige skydevåben gemt. Torsdag formiddag blev den 46-årig mand samt en 33 kvinde kendt skyldig i ulovlig våbenbesiddelse i Retten i Holbæk, skriver TVeast.dk, og man venter nu på, at man beslutter straffens længde.

Politiet fandt en fuldautomatisk MP44 riffel, en halvautomatisk US karabin-riffel, en salonriffel, to 16 centimeter lange bajonetter samt en to magasiner med ammunition og 119 skarpe patroner.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0