AnnonceLuk annonce




Kendt erhvervsmand sammen med stand-up og popcorn

12-01-2018

Erik Damgaard fortalte sin historie i Kino Den Blå Engel. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

2do IT i Kalundborg havde torsdag eftermiddag og aften inviteret sine kunder til et erhvervsarrangement i Kino Den Blå Engel, som bød på både stand-up, foredrag, film og popcorn.

IT-Erhvervsmanden Erik Damgaard blev først kendt herhjemme, da han tjente en stor formue i 2008, efter han solgte Navision til Microsoft.

Efter en række turbulente år hvor en stor del af formuen er forduftet på tvivlsomme investeringer er Erik Damgaard nu tilbage hvor han startede, nemlig med udvikling af økonomisystemer.

Erik Damgaards seneste nyskabelse Uniconta ser ud til at blive en stor succes, et økonomisystem som 2do it i Kalundborg er forhandler af, faktisk den femte største i landet.

Torsdag eftermiddag var Erik Damgaard i Kalundborg hvor han fortalte sin historie, helt fra starten hvor han uddannede sig til ingeniør og til i dag. Tilhørerne var indbudte kunder og forretningsforbindelser hos 2do it, og ud over en spændende fortælling fra Erik Damgaard bød arrangementet også på stand-up fra komikeren Carsten Eskelund og filmen "Three billboards outside ebbing, Missouri", selvfølgelig med masser af popcorn.

Inden filmen startede gennemgik medindehaver af 2do it, Tommy Jensen, Uniconta økonomisystemet for erhvervsfolkene.

Uniconta er et 100% cloudbaseret og hurtigt økonomisystem, der giver komplet overblik over virksomhedsøkonomien, og understøtter både individuelle og standardiserede økonomiprocesser effektivt. Uanset om man arbejder som revisor, økonomiansvarlig eller bogholder, dækker Uniconta alle behov for udførelse af økonomiopgaver.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0