AnnonceLuk annonce




Kat reddet ud af brændende rækkehus

27-11-2016

Brand i rækkehus på Navrvej i Svebølle, søndag eftermiddag. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

En kat blev reddet ud af et brændende rækkehus på Navrvej i Svebølle, søndag eftermiddag.

Politi og brandvæsen blev søndag kl. 13.01, kaldt til ild i et rækkehus på Navrvej i Svebølle.

Da brandfolkene fra Snertinge stationen under Vestsjællands Brandvæsen kom frem var huset meget røgfyldt, et par røgdykkere trængte ind i huset og slukkede ilden i husets soveværelse.

En kat som var hjemme i huset blev reddet ud i forkommen tilstand, men efter at brandfolkene havde givet katten ilt kom den til hægterne igen, det var ellers tæt på at et af de ni liv var gået tabt.

Bliv tilmeldt vores nyhedsbrev og få en e-mail hvergang der er nyt på TV-Kalundborg.dk, KLIK HER

Branden var opstået i husets soveværelse, og er formentligt påsat af husets beboer. Det er mindst femte gang at brandvæsenet er på samme adresse, sidst gang i februar i år, hvor der var sat ild til en sofa, her måtte en kat lade livet.

Politiet tager sig nu af husets kvindelige beboer som nok skal have noget hjælp til hendes sygdom.

Der skete omfattende brand og røgskade i rækkehuset.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0