AnnonceLuk annonce




Kalundborgs skoler dumper på faglighed

21-11-2019

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Hvor gode er skolerne til at løfte eleverne fagligt? Det spørgsmål har Center for Politiske Studier (CEPOS) stillet og undersøgt. Kalundborg Kommune løfter den opgave dårligst i Region Sjælland.

Kalundborgs Kommunes skoler imponerer ikke, hvis man kigger på den seneste analyse fra Center for Politiske Studier (CEPOS). Kommunen ligger nemlig som den dårligste kommune i hele region Sjælland, hvad angår at løfte eleverne faglig. Faktisk ligger den også rigtig skidt i forhold til landsgennemsnittet. Undervisningseffekten er i Kalundborg Kommune nemlig -0,38, hvilket er langt fra, hvad de fleste kommuner ligger på. Kun Frederikssund og Halnæs Kommune ligger dårligere end Kalundborg Kommune i hele landet. Kommuner som Skive, Herning, Kolding, Kerteminde, Hørsholm og Slagelse ligger i top - med Skive som den kommune, der klarer sig bedst.

Analysen viser altså, at der er stor forskel på, hvor gode Danmarks lidt over 1.400 grundskoler er til at øge deres elevers karaktergennemsnit set i forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund, kaldet undervisningseffekten. I Kalundborg Kommune er det blot fem skoler, der er på den rigtige side af nul, når vi taler undervisningseffekt. De fire af dem privat- og friskoler.

Resultat overrasker ikke

Resultatet kommer ikke bag på direktør i Kalundborg Kommune, Michael Gravesen.

”Både i forvaltning, blandt lærerne, skolelederne og på politisk niveau er der en bevidsthed om, at vores resultat ikke er, hvad vi gerne vil have, at det skal være. Enkelte af vores folkeskoler arbejder faktisk med Undervisningsministeriet om helt konkrete undervisningstiltag, og alle skoler har en handleplan over, hvad de hver især skal gøre med henblik på at forbedre det faglige niveau henover de næste år,” siger Michael Gravesen, og fortsætter:

”Jeg har en oplevelse af, at vi har både ansvarlige medarbejdere og ledere på vores folkeskoler, som alle er optaget af, at hver enkelt elev bliver så dygtig som muligt, ligesom der er fokus på trivsel og elevfravær. Vi benytter desuden vidensdeling på tværs af skolerne, og har en fælles indsats også. Ambitionen er klart at få så gode folkeskoler, som muligt i Kalundborg.”

Bosætningsstrategi

Kalundborg Kommune har i mange år haft fokus på bosætning, og vil meget gerne have tilflyttere til kommunen. Her spiller kvalitet af institutioner, herunder skolevæsen en væsentlig rolle for forældres valg, når de vælger at flytte til en ny by eller kommune med deres familie. Men Michael Gravesen mener, at mange faktorer spiller ind, når forældre vælger fx en skole til deres barn, og han er derfor ikke bekymret i forhold til kommunens bosætningsstrategi.

”Vi har heldigvis en klar ambition om, at have skoletilbuddene tæt på lokalsamfund og bysamfund, og jeg tror, at forældre altid, som de skal, overvejer, hvad der er det bedste skoletilbud til deres børn, men her er der mange parametre, der spiller en rolle, ikke blot et. Alle de parametre er altså en del af de overvejelser, man som forældre gør sig, når man skal vælge en skole til sit barn.”

Undervisningseffekten

Børne- og undervisningsministeriet beregner hvert år de såkaldte socioøkonomiske referencer for de danske skoler. Tallene sammenstiller elevernes præstationer med elevernes socioøkonomiske baggrund hos de elever, der forlader folkeskolen. Altså elevernes baggrund, forældrenes uddannelsesniveau, indkomst osv. Den socioøkonomiske baggrund hos afgangseleverne på de enkelte skoler omsættes herefter til et udtryk for forventede karakterpræstationer ved afgangsprøverne. Hvis skolen giver eleverne et gennemsnitligt fagligt løft set i forhold til et større antal socioøkonomiske karakteristika, er undervisningseffekten nul. På nogle skoler opnår eleverne derimod bedre afgangsresultater end forventet, og man kan da tale om, at skolen har en positiv undervisningseffekt. På andre skoler gør det modsatte sig gældende. Jo højere tallet er over nul, desto bedre er skolen til at udvikle eleverne fagligt. Er tallet mindre end nul, har eleverne ikke levet op til den forventelige udvikling.

Hvorfor kigger man på socioøkonomisk baggrund?

Årsagen til, at man kigger på den socioøkonomiske baggrund, når man sammenligner skoler er, at det vigtigt at tage hensyn til, hvilke hjem eleverne kommer fra, da det vil være lettere for en skole med mange børn fra ressourcestærke hjem at få høje eksamensgennemsnit, end det er for skoler med mange børn fra hjem, hvor forældrene fx ikke er ressourcestærke. Derfor tager analysen højde for netop det, når den beregner skolernes evne til at løfte eleverne. Hvis en skoles undervisningseffekt er fx 1, betyder det, at elevernes gennemsnitlige afgangskarakter er 1 point højere, end hvad man burde forvente ud fra elevernes faglige baggrund.

Overordnet er de frie grundskoler bedst til at løfte eleverne, men folkeskolerne løfter dem også mere, end elevernes baggrund tilsiger. Til gengæld trækker efterskolerne gennemsnitligt set elevernes karakter ned. De fem skoler i Kalundborg Kommune, der har løftet eleverne, mere end forventet, fagligt er:

  • Vinde Helsinge Fri grundskole 0,3 
  • Højbo Fri grundskole 0,2
  • Nyrupskolen 0,2
  • Høng Privatskole 0,1
  • Sæby-Hallenslev Fri grundskole 0,1


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0