AnnonceLuk annonce




Kalundborgmessen er (næsten) klar

28-10-2016

Helle Bøggild lånte lige en hækkeklipper hos naboen så planterne kunne få en sidste afpusning. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Hele fredagen har der været hektisk aktivitet i Kalundborghallerne, de godt 120 udstillere har haft travlt med at gøre deres stand klar til Kalundborgmessen åbner lørdag formiddag.

I passagen mellem hal 1 og hal 2 har der hele fredagen været livlig trafik af biler, trailere, lastbiler og udstillere som er ved at gøre klar til Kalundborgmessen 2016 åbner lørdag formiddag kl. 10.

Inde i de to haller, hvor de godt 100 udstillere skal have deres messestand, hersker der væsentligt mere ro.

”Der er helt styr på tingene, alt kører efter planen, og ingen har brokket sig, så det er gode tegn”, fortæller Ole Lauritzen, bestyrelsesformand for Kalundborgegnens Erhvervsråd.

Flere udstillere var helt klar med deres stand da vi kikkede forbi fredag lige over middag, andre var slet ikke begyndt, men de mange gæster som ventes til messen kan være helt sikker på at lørdag formiddag kl. 10 når dørene åbnes, så er alle udstillere på plads.

Kan jeg låne en hækkeklipper

Hos Bøggild Have og Anlæg var standen stort set klar fredag først på eftermiddagen, kun den sidste finish manglede, og det skulle der lige bruges en hækkeklipper til.

”Kan jeg ikke lige låne en hækkeklipper”, sagde Helle Bøggild til nabostanden, Årby VVS og Maskinforretning, og straks var Steen Gammelby klar med nyeste model i hækkeklippere, og Helle Bøgild kunne få klaret den sidste finish på de flotte planter. Der er altid dejligt med gode naboer, også selv om det kun er hen over en weekend.

Borgmester Martin Damm og bestyrelsesformand Ole Lauritzen åbner messen, som der er gratis entre til, officielt lørdag kl. 10.15



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0