AnnonceLuk annonce




Kalundborg risikerer at miste titlen som handelsby

10-02-2018

Af Jens Nielsen

Nethandelen gør livet surt for butiksejere i hele landet og i år 2030 kan Kalundborg måske ikke længere kalde sig en handelsby.

Institut for Centrerplanlægning forudser, at mindst 30 procent af handlen med traditionelle butiksvarer, bortset fra mad og drikkevarer, vil være flyttet over på internettet i 2030. I værste tilfælde vil 50% af handlen foregå på nettet.

Scenarierne er forudset i samarbejde med organisationer som Foreningen af Dansk Internethandel (FDIH), Dansk Erhverv, Erhvervsstyrelsen og CBS og baserer sig på, i hvor høj grad internethandel erstatter butikshandel, skriver TV Øst.

Det vil gå ud over en række byer i Danmark, som ikke længere kan kalde sig handelsbyer, bl.a. Kalundborg.

I dag foregår 20% af handlen med traditionelle butiksvarer på nettet, skriver Politiken.

Hvis 50% af handlen foregår på nettet i 2030, vil Kalundborg ikke længere kunne kalde sig en handelsby, sammen med byer som bl.a. Nykøbing Sj., Sorø og Vordingborg.

Definitionen på en handelsby:

En handelsby er en by, der har et bredt udvalg af butikker og flere af samme butikstype.

  • ​Mindst 10 dame- og herremodebutikker
  • Mindst tre butikker med beklædning til børn og teens
  • Mindst to skobutikker
  • Mindst to butikker, der forhandler køkkenudstyr, gaveartikler etc.
  • Mindst én boghandel
  • Mindst én fuldsortimensts sportsbutik
  • Mindst én butik, der forhandler lædervarer
  • Mindst én butik, der forhandler guld, sølv og ure og mindst to optikere

Listen er vejledende. Institut for Centerplanlægning laver konkrete vurderinger af byer, der tager højde for lokale forhold.
 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0