AnnonceLuk annonce




Kalundborg: Et vækstcenter for enden af Kattegatforbindelsen

15-02-2021

Kalundborg ligger blandt landets rigeste kommuner målt på bruttonationalproduktet, bl.a. på grund af Novo Nordisk og Novozymes. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Ifølge Byens Ejendom, der er et videnscenter for byudvikling, kan Kalundborg få et nyt liv som vækstcenter på det vestlige Sjælland med en eventuel Kattegatforbindelse og færdiggørelse af Kalundborgmotorvejen. Men hvilke visioner har byen for sin rolle, som et stærkt industri-, erhverv- og bosætningscenter? Hvor stor kan væksten blive? Det bliver der mulighed for at høre mere om på en konference til januar 2022.

Kalundborg ligger blandt landets rigeste kommuner målt på bruttonationalproduktet, og er med et BNP per indbygger på omkring 504.000 kroner på en samlet 10. plads i Danmark. Baggrunden for Kalundborgs gode performance er en koncentration af moderne industri med flere af Danmarks største virksomheder Novo Nordisk, Novozymes, Ørsted, Equinor, NOV Flexibles og en forgrenet underskov af underleverandører, der alle nyder godt af at have adgang til Kalundborgs store havn, den dybeste på Sjælland, der netop er blevet betydeligt udvidet. Alt dette gør Kalundborg til det største erhvervsområde på Sjælland uden for København.

Med titlen, ’Kalundborg: Et vækstcenter for enden af Kattegatforbindelsen’, inviterer Byens Ejendom, et videnscenter for byudvikling, til en konference i Kalundborghallerne sidst i januar næste år. Men allerede nu er programmet klar til konferencen.

Borgmester Martin Damm skal, som det første programpunkt, fortælle om, hvilke visioner byen har for sin rolle som et stærkt industri-, erhverv- og bosætningscnter ligeledes om, hvor stor væksten kan blive. På programmet er også, Kalundborgs kommende udvikling -konkrete planer og projekter, infrastrukturprojekter og helhedsplan for Kalundborg bymidte, bolig- og erhvervsprojekter.

Novo Nordisk vil investere 850 mio. kr. i opgradering og udvidelse af faciliteter på sit produktionssted i Kalundborg. Det skal også vendes på konferencen til januar, lige som boligmarkedet i Kalundborg har fået sit eget programpunkt. Ydermere foreligger der planer for et 20.000 kvm stort butikscenter på grunden, hvor XL-byg i Bredgade har til huse. De planer skal også vendes på konferencen.

"Det har været svært at få folk til at bosætte sig i Kalundborg-området, selv om Novo med investeringer på 16 mia. kr. løfter byen. En anden udvikling, der markant vil booste Kalundborgs attraktivitet for både erhvervslivet og bosætning, er de planlagte infrastrukturinvesteringer med færdiggørelsen af Kalundborgmotorvejen - med forventet start af byggearbejderne i 2023. På længere sigt opførelse af Kattegatbroen til Jylland. Med Kattegatforbindelsen kan Kalundborg få et nyt liv som vækstcenter i det vestlige Sjælland," skriver Byens Ejendom.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0