AnnonceLuk annonce




Kalundborg Rock’er med nyt spændende tiltag

10-04-2019

Fra venstre, Søren Vind og Henrik Birk Nielsen sammen med Johnny Elmelund fra Kalundborg Rock'er. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Dobbeltkoncert for de mindste til Kalundborg Rock’er i samarbejde med Den 8. Himmel.

I forbindelse med 20. års jubilæet for Kalundborg Rock’er, er der rigtigt mange nye tiltag i støbeskeen, et af dem er en spændende dobbeltkoncert lørdag formiddag d. 10. august, med Sigurd Barretts Bjørnetrio, efterfulgt af Jeppe og Jazzhyænerne.  Det blev offentliggjort på et pressemøde onsdag eftermiddag.

Koncerterne er blevet til i samarbejde med folkene bag Den 8. Himmel, som i sommerferien arrangerer børnekoncerter i Klosterparken.

”Da vi i styregruppen tidligere sad og snakkede om hvordan vi kunne løfte det her til et højere niveau, således at vi også kunne få vores helt unge mennesker med, så var der ingen tvivl om at hvis vi kunne få de mennesker med fra Den 8. Himmel, så ville det være helt fint, de har helt styr på de helt unge. Vi kan skabe rammerne, og de mennesker fra Den 8. Himmel vi nu har fået med ombord, de kan skabe det projekt der skal gøre at det bliver en rigtig familiefestival,” fortæller Johnny Elmelund, pressetalsmand, Kalundborg Rock’er, og fortsætter,

”En kæmpe tak til Søren Vind og Henrik Brink Nielsen for at tage arbejdshandskerne på og være med i det her projekt.”

Søren Vind fra Den 8. Himmel er glad for invitationen til at være med på Kalundborg Rocker, og han udtaler,

”Der kom en pæn guldrammet invitation til os fra Den 8. Himmel, om at være med til 20-års jubilæumsgaven af Kalundborg Rock’er, og sådan en invitation siger man ikke nej til, så nu arrangerer vi en dobbeltkoncert på Gisseløre lørdag formiddag inden selve musikprogrammet starter.”

De to koncerter med Sigurd Barretts Bjørnetrio, efterfulgt af Jeppe og Jazzhyænerne, afholdes i et kæmpe telt bagerst på festivalpladsen, hvor der også er tivoli, og det er folkene som plejer at stå for koncerterne i Klosterparken, som også tager sig af alt det praktiske i forbindelse med koncerterne på Gisseløre, ligesom de lover at himmelhunden også er med til de to koncerter.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0