AnnonceLuk annonce




Kalundborg Kommune skal fraråde badning på strand

17-06-2019

Kalundborg Kommune skal fraråde badning på Bjerge Os Brovejen Strand. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Kalundborg Kommune er nødt til at fraråde badning på Bjerge Os Brovejen Strand, hvor der ifølge EU er så dårlig badevandskvalitet, at man bør holde sig fra at bade, men det er en prøve fra sidste år, der ødelægger statistikken.

Vandkvaliteten på 14 danske strande var sidste år af så dårlig kvalitet, at man ifølge EU bør holde sig fra at bade der. En af de strande som er på listen er Bjerge Os Brovejen Strand i Kalundborg Kommune.

Derfor har Kalundborg Kommune været nødt til at fraråde badning på stranden i hele denne badesæson, og der er sat gule advarselsskilte op på stranden, og måske fortsætter advarslen også næste år. Det er nemlig et gennemsnit af badevandsanalyserne fra de sidste fire år, der ligger til grund for afgørelsen, og da der, sidste år, var der en enkelt badevandsanalyse med et meget højt indhold af E-coli bakterier, tæller det resultat nu med i det samlede gennemsnit de næste fire år til trods for, at de seneste prøver, udtaget på stranden, viser, at der på ingen måde er problemer med badevandskvaliteten.

”Når gennemsnittet over de sidste fire års analyser er for dårligt, så bliver badevandet på den pågældende strand klassificeret som ringe, og når badevandet er ringe, skal vi fraråde badning. Det kommer til at gælde hele badesæsonen, selv om de seneste prøver viser et fint resultat, så der er intet at være bange for, men reglerne siger, at vi skal fraråde, at folk bader fra stranden,” fortæller Pernille Weber fra Kalundborg Kommunes Plan, Byg og Miljø afdeling.

Normalt udtages der seks prøver fra stranden hvert år, men i forbindelse med, at Bjerge Os Brovejen Strand nu er klassificeret som ringe, skal der i år udtages 10 prøver, der alle bliver analyseret for henholdsvis E. Coli og Intestinale enterokokker.

Alle kan følge badevandskvaliteten på Kalundborg Kommunes hjemmeside, hvor der findes prøveresultater fra 36 af kommunens strande, KLIK HER



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0