AnnonceLuk annonce




Kalundborg BMX Klub får støtte til nye telte

29-10-2019

Nogle af medlemmerne i Kalundborg BMX Klub fik overrakt gavechecken i weekenden. Privatfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Kalundborg BMX Klub har fået økonomisk støtte fra Nordea-fondens Lokalpulje til køb af nye telte.

Kalundborg BMX Klub har modtaget støtten fra Nordea-fonden, der med Lokalpuljen hvert år uddeler i alt 25 mio. kr. til lokalt forankrede projekter i alle egne af Danmark. Med ca. 8.000 kr. i støtte fra Nordea-fondens Lokalpulje kan Kalundborg BMX Klub nu igangsætte indkøb af nye telte, der skal bruges, når klubben er ude til løb i hele landet.

”Nordea-fonden støtter gode liv, og for os er fællesskaber nøglen til gode liv. Fællesskaber finder vi især i foreningslivet, og derfor er vi glade for at støtte Kalundborg BMX Klub,” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden.

Filialdirektør for Nordea, Heidi Sørensen, overrakte i øvrigt den fine gavecheck til nogle af klubbens medlemmer under en søndagstræning i sidste weekend.

Om Nordea-fonden

Nordea-fonden blev grundlagt i 1989, og har et almennyttigt og velgørende formål. Fonden støtter aktiviteter, der fremmer gode liv inden for områderne sundhed, motion, natur og kultur. Den uddeler også legater til studieophold i udlandet, og har seks legatboliger i sin domicil Heerings Gård på Christianshavn i København.

Alle foreninger kan søge Nodea-fonden om støtte. Det typiske uddelingsbeløb er på 5.000-30.000 kr., der fx kan gå til aktiviteter i foreninger, lokale events eller udstyr til klubben/foreningen.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0