AnnonceLuk annonce




Kalundborg Autolakering udvider igen

15-11-2019

Emil Olsen og Morten Sonne Faigh, indehavere af Kalundborg Autiolakering, med adresse på Ellemosevej 5A i Ugerløse. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Siden Morten Sonne Faigh og Emil Olsen tilbage i oktober 2017 startede Kalundborg Autolakering, er det kun gået fremad, og nu udvides vognparken, så der bliver mulighed for at hente flere biler ad gangen, eller biler to forskellige steder samtidig.

Kalundborg Autolakering har kun oplevet fremgang siden Morten Sonne Faigh og Emil Olsen startede op som selvstændige autolakerere sidst i 2017.

Firmaet Kalundborg Autolakering er beliggende på Ellemosevej 5A i Ugerløse, og tilbage i februar i år blev deres lejemål fordoblet, så de råder over 1000 kvm.

Udvidelsen har giver mulighed for at tage imod større kunder, og her er det næste problem så opstået. Nemlig at kunne hente og bringe mere end en bil ad gangen, men det er der nu kommet en løsning på.

Kalundborg Autolakering har købt en autotransporter som også kan trække en stor trailer, på den måde kan der hentes og bringes to biler ad gangen.

Morten Sonne Faigh og Emil Olsen har også beholdt den varevogn som de købte da firmaet startede, og kan derfor også sætte en trailer på her og altså hente og bringe til to forskellige kunder samtidig. Chaufføren som hidtil har været ansat på deltid, er nu oppe på fuld tid, lige som Kalundborg Autolakering har en lærling ansat.

’Grøn’ maling

Kalundborg Autolakering er netop blevet certificeret som Eco Balance Partner, hvilket vil sige at de produkter der anvendes i firmaet, er fremstillet bæredygtigt, hvor der er anvendt genanvendelige råmaterialer i stedet for råolie. Det giver 30% mindre Co2, og i samme gode kvalitet som hidtil.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0