AnnonceLuk annonce




Kæmpekran gøres klar på Gisseløre

05-11-2019

En kæmpe kran fra firmaet BMS gøres klar på Gisseløre. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

En kæmpe mobilkran er ved at blive samlet på Gisseløre i Kalundborg. Kranen skal være klar til at løfte onsdag.

I løbet af tirsdagen er en meget stor mobilkran fra firmaet BMS, og en række af lastbiler med gittermaster og ballastklodser, ankommet til Gisseløre.

Den store mobilkran skal bruges i forbindelse med et arbejde i toppen af den ene af de to radiomaster på Gisseløre, et arbejde som begynder onsdag.

Radiomasterne er hele 118 meter høje, og for at kranen kan nå så højt op, skal der monteres en såkaldt fly-jib på kranarmen, et gittermast som gør at kranen kan række længere op.

Arbejdet med at få klargjort mobilkranen har stået på det meste af tirsdagen, og de fire BMS arbejdere oplyser at kranen skal være klar onsdag formiddag.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0