AnnonceLuk annonce




Julie Berthelsen synger julen ind i Kino

09-09-2020

 

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Den 24. november kommer Julie Berthelsen en tur til Kalundborg , hvor hun synges julen ind i Kino Den Blå Engel.

Julie Berthelsen byder indenfor til en julekoncert, hvor julestemningen og varmen omkring julen fra Danmark, Grønland og resten af verden skal nydes. Det bliver en intim og smuk vokalbaseret koncert, akkompagneret af hendes orkester og korsanger.

Julen bliver sunget ind med noget gammelt og velkendt, fortolket på en ny måde, samt nogle mindre kendte, men helt særligt smukke julesange. Julie Berthelsen blev taget rigtig godt imod allerede i 2018 med sine ”Nordstjerne” julekoncerter, hvilket for hende var en juledrøm der gik i opfyldelse. Hun formåede med sin store erfaring, at skabe en stemningsfuld ramme om julen, som for hende står for næstekærlighed, hjertevarme, og hvor samling af familie og venner er i højsædet.

Med julekoncerten i år vil Julie Berthelsen give sit bidrag til at lade julefreden sænke sig, til at julemåneden forbliver det tidspunkt på året, hvor vi alle kan få lov til at puste lidt ud, kigge hinanden dybt i øjnene og minde hinanden om, hvor meget vi holder af hinanden, og hvor godt vi har det.

Billetter kan købes i Kino Den Blå Engel eller på deres hjemmeside fra tirsdag den 8. september kl.15.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0