AnnonceLuk annonce




Julemanden tænder juletræet ved Brugsen

20-11-2018

Kirsten Halskov Andersen er klar med sine egne hjemmelavede æbleskiver. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

På lørdag kommer julemanden forbi Dagli’Brugsen i Raklev for at tænde det store juletræ. Der serveres gløgg og æbleskiver til de voksne og saftevand til børnene.

På lørdag d. 24. november er der nøjagtig en måned til jul, og derfor skal det store juletræ ved Dagli’Brugsen i Raklev tændes. Og hvem er bedre til det end lige netop julemanden, så lørdag eftermiddag kl. 16 ankommer julemanden med sine rensdyr for at sprede juleglæde i Raklev, og sørger for at lyset tændes på det store træ foran forretningen.

Efter at lyset er tændt på juletræet bliver der serveret gløgg og æbleskiver, og saftevand til børnene.

Æbleskiverne har uddeler Kirsten Halskov Andersen selv bagt, og de plejer at være rigtigt gode.

Børnene har også mulighed for at aflevere deres julesok i Dagli’Brugsen, som så hænges op i lange rækker i butikken, og det aktive butiksråd er klar med smagsprøver på Raklevkaffe, ost og kirsebærvin fra Dyrehøj Vingård.

Jo, på lørdag rykker julen for alvor ind i Dagli'Brugsen i Raklev.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0