AnnonceLuk annonce




Julekoncert med Søs Fenger

31-10-2020

Julekoncert med Søs Fenger på Postgaarden i Kalundborg den 13. november. 

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kaludborg.dk

Der er endnu billetter at købe til julekoncerten med Søs Fenger fredag den 13. november på Postgaarden i Kalundborg.

Fredag den 13. november går Søs Fenger på scenen på Postgaarden med sin julekoncert, og alle restriktioner i henhold til COVID-19 følges naturligvis til punkt og prikke.

Søs Fenger synger julesange såvel som julesalmer og ikke mindst egne sange. Sangene bliver tilføjet små anekdoter og tanker om julen og traditionerne omkring højtiden, som hun kan lide dem. Hun benytter endvidere anledningen til at summe op på livet, herunder kærlighed, glæde, savn og afsavn.

"Vores første deciderede juletour var en kæmpe overraskelse for mig. Der var en enorm interesse for vores akustiske koncerter, masser af udsolgte sale, og det fortalte mig, at folk er meget glade for den uhøjtidelige, men stemningsfulde stil, vi har valgt at følge. Vi trækker salmerne ned på jorden, så at sige. Med det menes, at vi har en meget jordnær tilgang til materialet, hvad enten det er traditionelle julesange, salmer eller mine egne sange. Det skaber en meget intim og intens atmosfære og vores kontakt med publikum er en varm og kærlig oplevelse, som vi har haft utrolig stor glæde af, når lysene er slukket og vi rejser videre,” fortæller Søs Fenger.

Koncerten foregår på Postgaarden fredag den 13. november kl. 20. Dørene åbnes kl. 19. Det er en siddende koncert, og man skal huske mundbind, når man ankommer. Mundbindet skal dog ikke bæres, når man sidder på sin plads til koncerten.

Billetlink til julekoncerten med Søs Fenger: https://www.billetsalg.dk/Event/S%C3%B8s%20Fenger%20-%20Julekoncert/2911   

Den 21. januar er der igen koncert på Postgaarden, denne gang med Ida Corr. Billetter er sat til salg. 


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0