AnnonceLuk annonce




Julehygge til store vaskedag

06-12-2019

Julemanden kikkede også forbi til store vaskedag hos Ole Jensens Autoværksted. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Ole Jensens Autoværksted på Holbækvej i Kalundborg inviterer fredag til ’store vaskedag’, hvor der foruden gratis vask af bilen, blev budt på gløgg og æbleskiver.

En helt ny vaskemaskine til personbiler og varevogne blev tidligere på året installeret hos Ole Jensens Autoværksted på Holbækvej. Fredag var kunderne så inviteret til gratis bilvask hele dagen, og om eftermiddagen blev der budt på gløgg og æbleskiver, og julemanden lagde også lige vejen forbi, og han havde gaver med til børnene.

Selv om det måske ikke var det mest optimale vejr at vaske bil i fredag, så var der kø ved den nye vaskemaskine lige fra klokken var syv fredag morgen, maskinen kørte nonstop hele dagen.

Repræsentanter fra firmaet Washtec, der har leveret og installeret maskinen, var til stede hele eftermiddagen for at fortælle om mulighederne med en app på telefonen, hvor der kan betales for en enkelt vask, kunderne kan tegne et abonnement hvor der kan vaskes alt det man har lyst til, for en fast pris hver måned, og på app’en kan kunderne også se om vaskemaskinen er ledig, eller hvor meget kø der er.

Der er selvfølgelig stadig mulighed for at betale sin bilvask som tidligere, dvs med sit dankort ved maskinen, eller ved at købe en vaskebillet i butikken.

Det nye vaskeanlæg, som for øvrigt anvender svanemærket produkter, kan vaske biler der er 238 cm. I bredden og 250 cm. I højden, det er lidt mere end det gamle anlæg.

Vaskehallen har åbent alle ugens syv dage fra kl. 6-22



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0