AnnonceLuk annonce




Julehygge i Brugsen på fredag

13-12-2016

Den rigtige julemand kikker forbi Raklev Brugs, fredag eftermiddag. Arkivfoto Jens Nielsen

På fredag er der skruet ekstra op for julehyggen hos Dagli’ Brugsen i Raklev, for både store og små.

Ud over at den ’rigtige’ julemand besøger forretningen, vil der også være både brugsnisser og hjælpenisser, når Raklev Brugs slår dørene op for julehygge fredag eftermiddag mellem kl. 16 og 18.

Der bliver serveret gløgg og æbleskiver for de voksne og der er samtidig mulighed for at smage på Raklev vinen

Mere end 200 julesokker

Raklev Brugs har det meste af måneden haft hele 205 julesokker hængende i forretningen, store sokker som børn fra lokalområdet har indleveret og som bliver udleveres af julemanden på fredag, fyldt med godter fra butikken, det sker også mellem kl. 16 og 18, så mens far og mor spiser æbleskiver kan børnene hygge sig med julemanden.

Åbent hele julen

Mens familien Danmark holder juleferie holder Raklev Brugs åbent alle dage, så er man løbet tør for sild til frokosten eller vil hente frisk morgenbrød, så fortvivl ikke. Den 24. december holder forretningen åbent fra kl. 7-14, d. 25. december er der åbent fra kl. 8-16 og 2. juledag er der åbent fra kl. 7-20.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0