AnnonceLuk annonce




Julehygge for 10. år i træk

07-12-2019

Privatfoto

Fredag eftermiddag julede Hobitten’s dagpleje i Gørlevhallen, i år er var det 10. år i træk.

Det er nu 10 år siden at Gørlev-områdets dagplejere blev samlet i Hobitten. Dengang foreslog den nu afdøde dagplejer Marit Christensen, at dagplejen skulle invitere alle dagplejebørn, forældre, bedsteforældre og søskende til en god gammeldags juletræsfest. Det blev en kæmpe succes med over 200 deltagere, og siden dengang har Hobitten hvert år samlet mange deltagere til juletræsfesten, der foregår helt på de allermindste præmisser.

“Vi mindes Marit hvert år, når vi samles til vores store juletræsfest”, siger lederen Berit Westi. “Det ramte virkelig plet, og det er en stor fornøjelse at se tre generationer samles til julehygge, sang og leg”, fortæller lederen.

I år blev succesen gentaget for 10. år i træk, og alle Hobitten’s dagplejere var klædt i farvestrålende røde t-shirts med Hobitten-logo på, da de fredag eftermiddag var samlet i Gørlevhallen.

Dans om juletræet og musikalske sanglege i børnehøjde foregik under kyndig ledelse af Christian, som børnene kender fra de musikalske legestuer i Hobitten. Han formår at få alle generationer til at synge og lege sammen.

Julemanden var naturligvis også kommet til Gørlev, og han hyggede med børnene, og forestod traditionen tro uddelingen af godteposer til alle børnene.

Mens de små guffede godter og legede om juletræet var der også tænkt på de voksne, der støttede Hobitten’s arbejde ved at købe amerikansk lotteri. Over 60 flotte gevinster var skænket af lokale handlende og erhvervsdrivende, og det udløste en ny rekord med 800 solgte lodder.

“Vi skylder en stor tak til alle deltagerne, og ikke mindst tak for støtten fra det lokale handels- og erhvervsliv, der både havde skænket de mange flotte gevinster og indholdet af godteposerne” udtaler Hobitten’s dagplejepædagog Linda Jensen.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0