AnnonceLuk annonce




Juleglæde på plejecenter

17-12-2020

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Ingen er vidst i tvivl om, at 2020, i mange henseender, har været et noget anderledes år, og således ved de fleste også, at julen, for manges vedkommende, ligeledes bliver anderledes grundet Covid-19.

Julen bliver også anderledes i år for alle de ældre borgere, der bor på landets plejecentre. Men med udendørs julesang og julegudstjeneste kan man alligevel mærke julens magi på Raklev Plejecenter i Kalundborg Kommune.

Julen er sæson for at samles med familie, gode venner, man går til gudstjeneste, og der er som regel en masse julefrokoster. Men sådan bliver det desværre ikke i år. For at forebygge spredning af Corona virus, er der efterhånden indført besøgsrestriktioner i alle plejecentre i langt de fleste kommuner. Det gør sig også gældende i Kalundborg Kommune.

”Jeg fortalte konfirmanderne om situationen på Raklev Plejecenter, hvor beboerne må undvære at se andre end nogle få af deres nærmeste. Traditionen med en julegudstjeneste er også aflyst, og de unge ved selv, hvor dejligt det er med traditioner. Så de var straks med på, at vi skulle gøre noget for at bringe beboerne glæde,” siger Helle Brink, der er sognepræst i Raklev Kirke.

Beboerne blev i den grad glade for det fine besøg af konfirmanderne og sognepræsten fra Raklev Kirke, som blev holdt udenfor på plejecentrets terrasse. Den musikalske juleoplevelse stod blandt andet på julesalme, oplæsning af juleevangeliet og en fin julegudstjeneste.

”I år er det desværre vanskeligt at få besøg af hele familien til jul, hvis man bor på et plejecenter. Det er derfor fantastisk, at de frivilligt har meldt sig til at komme forbi, og sprede julens magi på Raklev Plejecenter. De ældre beboere er i hvert fald virkelige glade og taknemmelige for den skønne overraskelse og musikalske oplevelse, som de har fået,” fortæller Joan Aa Jakobsen, teamleder, Integrerede Pleje Nord.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0