Julegavehjælp via facebook til trængte familier

Sisse Marie Christensen fra Kalundborg har ikke nok i at gi´ gaver til sine egne børn, men hjælper også gerne andre, bla. via en gruppe på facebook

Hjælpen er stor i juletiden

I 2011 oprettede Kirsten Overgaard gruppen ’Tænd et julelys i et barns øjne’ på Facebook, fordi hun gerne ville hjælpe børn i familier, der er mindrebemidlede. Men måtte i år lukke gruppen og starte en ny op, der hedder ’Nissecentralen’. Hun administrerer gruppen sammen med Susanne Blom Hermansen.

Sisse Marie Esberg Christensen fra Kalundborg har i de sidste fire år brugt tid og penge på at hjælpe andre, der har svært ved at få pengene til at slå til i den søde juletid. Hun er med i gruppen ’Nissecentralen’. Hun er glad for at kunne hjælpe, og vil fortsat gøre det sammen med familie og venner, der også er inde over projektet. Hun er klar over, at der har været noget rod i gruppen pga., at nogle enkelte desværre misbruger andres gode intentioner,  men er af den overbevisning, at det i hvert fald ikke skal gå ud over de børn, der har det svært og ikke har så meget.

 

”Der var noget misbrug, og der er opstået mange grupper på Facebook. Folk må fx ikke søge i andre grupper, når de søger her. Vi har diskuteret, om vi skulle lukke gruppen, men synes stadig, at det er værd at fortsætte, og vi har fået ryddet op i gruppen. Dem vi hjælper nu har virkelig brug for det,” siger Kirsten Overgaard.

Sidste år gav gruppen 231 julekalendere og ligeså mange julegaver til folk, der havde brug for hjælp. Der er indtil videre i Julen 2014 sendt omkring 100 julekalendere og julegaver samt 35 julekurve af sted fra ’Nissecentralen’. 

”Der er færre i år, fordi vi flyttede gruppe, og der er kommet flere grupper til, hvilket jo kun er godt. Derudover er vi blevet hårdere. Det følte vi, at vi var nødt til for, at der kom styr på alt,” pointerer hun. 

14 stofjulekalendere

Det begyndte med 14 stofjulekalendere, som Kirsten Overgaard havde liggende på loftet. 

”Der er nok nogle børn, der ikke får julekalender, tænkte jeg, og jeg startede derfor gruppen. Det greb hurtigt om sig. Folk donerede, de begyndte at sende ting til julegaver. Det er ikke kun til Jul, at vi hjælper, også til fødselsdage, konfirmationer og ved barnedåb. Derudover er der også en gruppe, hvor man kan henvende sig i hverdagen, hvis man fx mangler gummistøvler mm. Men der må ikke være penge involveret. Vi har også modtagere, der giver. Dét, der er brugt for det ene barn, er nyt for det andet. Det er vores motto. Jeg har selv været enlig mor med tre børn i 70érne, og det var en kamp at få tingene til at hænge sammen. Der kan være mange grunde til, at man ikke har råd til fx Julen, og jeg bliver glad af at hjælpe. Jeg hjælper fx også på et børnehjem på Madeira,” siger hun.

De sociale medier er guld værd

Uden sociale medier ville det være langt mere besværligt for gruppen at få kontakt til både dem, der har brug for hjælp, og dem, der giver hjælpen. 

”Facebook har uden tvivl gjort det muligt for gruppen at nå langt ud. Derudover er det også lettere at få hjælp til det praktiske, altså at få gaverne mm. ud til folk. Der er altid nogen, der kender nogen på Facebook, der skal den vej, og vupti, så har de gaver med. Facebook er en stor hjælp, og man får ikke det samme netværk uden de sociale medier,” siger Kirsten.

Kirsten Overgaard er uden tvivl meget glad for Julen, og ifølge hende selv, er hun lidt Gertrud Sand. Hun bruger meget tid på projektet, men har i år forsøgt at bruge mindre tid, selvom familien er forstående over for, at hun bruger meget tid på at hjælpe andre.

”Min familie bakker heldigvis op om det hele. Min mand hjælper også i gruppen. Julen er en hyggelig tid, og specielt den magi, der er, når der børn til stede, er fantastisk. Barnetroen. Derfor har alle børn også ret til den glæde, at nissen hver morgen har lagt noget i sokken. Det behøver ikke være noget stort eller dyrt, men at se glæden hos børn, der aldrig tidligere har fået noget, det kan ikke beskrives. Uden barnetroen mister Julen også lidt sin magi,” understreger Kirsten Overgaard.

Af Gitte Korsgaard