Jesper Hansen rigtigt godt fra start ved OL

Jesper Hansen ramte samtlige 25 duer i den første runde ved OL. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Den danske OL-skytte Jesper Hansen fra Svebølle fik en god start på OL i skeetskydning natten til søndag.

Verdensranglistens etter, Jesper Hansen fra Svebølle, levede op til forventningerne i den første runde med haglgeværerne, da han smaskede samtlige 25 duer og dermed holder sig varm i jagten på guldet. Skeetskytterne skal gennem fem runder – tre søndag og to mandag – inden feltet på 30 er kogt ind til seks finalister.

Den finale skulle Jesper Hansen gerne deltage i, og han virkede iskold trods 32 graders skoldhed japansk varme, da han gik i aktion kl. 10.30 lokal tid – 03.30 dansk tid. Den lokale OL-skytte er efter første runde blandt de 13, der har ramt plet i samtlige 25 skud

En af hans skarpeste konkurrenter, italieneren Gabriele Rosetti, satte sig selv under gevaldigt pres med to missede duer i rap. Jesper Hansen blev i Rio for fem år siden nummer fem i skeetskydning i en konkurrence, hvor finalecuttet var 121 plettere på 125 skud.

Jesper Hansen skal i aktion igen to gange i løbet af søndagen.

Del