AnnonceLuk annonce




Jeg kan ikke lade være med at udtrykke et stort BRAVO.

05-04-2018

Læserbrev:

Jeg kan ikke lade være med at udtrykke et stort BRAVO til den Radikale formand Hans Munk for den flotte udmelding, som han sendte afsted i avisen den 4. april.

De Radikale i Kalundborg vil have i omegnen af 32 flere pædagoger ansat, så minimumsnormeringerne bliver 2 pædagoger og en pædagogmedhjælper pr. 10 vuggestuepladser eller pr. 19 børnehavebørn . Alle klasser med elevtal over 21 skal ligeledes tilføres ekstra ressourcer. Nu venter jeg så bare på, at de Radikales eneste kommunalbestyrelsesmedlem sætter handling bag, så det hele ikke ender i stemmefiskeri uden resultater.

I den nyligt overståede valgkamp talte og skrev jeg om manglende tryghed og sikkerhed i vores børneinstitutioner eks. i en børnehave med 3 pædagoger og en under uddannelse til 42 børn, hvor af mange af børnene endnu var blebørn, idet det politiske flertal for nogle år siden besluttede, at de små børn i dagplejen skulle et år tidligere i børnehave hvilket jeg imod den gang.

Det er på høje tid, der sættes yderligere fokus på dette område, så hverken børn eller forældre i Kalundborg Kommune skal føle sig utrygge ved at aflevere de små til pasning i det offentlige system. Jeg vil til hver en tid støtte op om sådan et kommende forslag fra Ole Glahn.

Jeg er ligeledes sikker på, at S. Ø og SF vil bakke op. Så på med arbejdstøjet hr. Glahn. Det er ikke sikkert, at det vil behage borgmesteren, så det må Glahn forberede sig på.

Gert Larsen

Kommunalbestyrelsesmedlem (løsgænger)



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0