AnnonceLuk annonce




Jazz på Kontoret

20-06-2020

Nida Jazzband spillede i dag på Kontoret i Kalundborg til årets første jazzkoncert i gårdhaven.  Video & foto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Lørdag spillede det lokale Nida Jazzband, som det første af mange til sommerens gratis jazz koncerter i Kontorests gårdhave i Kalundborg. 

Rigtig mange var mødt op til sommerens første jazzkoncert i Kontorets gårdhave, hvor det lokale jazzband, Nida Jazzband, spillede. Morten Nystrup, der ejer Kontoret, stod lørdag middag og holdt øje med, at der ikke kom for mange ind i gårdhaven, da man, grundet Corona, kun må være 64 siddende gæster indenfor og 94 siddende gæster udenfor. Men der var styr på det, og gæsterne hyggede sig med en øl, mens de lyttede til jazzmusikken.

”Det fungerer, og folk er i det store hele gode til at følge reglerne. Vi gør, hvad vi skal og afventer så. Som det er nu, skal vi lukke Kontoret kl. 24 , og det gør vi selvfølgelig, men det er da ærgerligt at miste flere timers indtjening,” fortæller Morten Nystrup, der dog er glad for, at folk er begyndt at gå ud lidt tidligere om aftenen fredag og lørdag.

Hver lørdag frem til og med lørdag den 29. august, vil der være jazz i Kontorets gårdhave mellem kl. 11 og 14. Det er Kalundborg Blues- & JazzClub der i samarbejde med Kontoret står for de mange arrangementer.

Udover Nida Jazzband kan man også opleve Six Foot Stompers, Finney’s Jazzmen, Henning Munk og Plumperne, N’city, The Spirit of New Orleans, Skriver Kvintetten, Christian Søgards Trio, Zebrass, Bottos Jazzband og Jazzmin Swingband.

Nida Jazzband består af: Niels Riis Christensen, Basun – Niels Svejstrup Knudsen, klarinet – Tim Nielsen, trompet – Knud Frydendal, saxofon – Curt Asklund, kontrabas/vokal – Ulrik Hansen, trommer – Poul Erik Kristiansen, guitar/banjo.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0