AnnonceLuk annonce




Ja til fortsat planlægning af 140 nye boliger

16-11-2020

Det nye boligområde skal opføres på en godt 16.000 kvm. stor grund med Meny Kalundborg som nærmeste nabo. 

Af Jens Nielsen

En lokal projektudvikler har anmodet Kalundborg Kommune om at igangsætte lokalplanlægning for etageboliger på et godt 16.000 kvadratmeter stort område øst for Klosterlunden/nord for Holbækvej i Kalundborg. Sagen har tidligere været behandlet i Teknik- og Miljøudvalget.

Tilbage i juni måned behandlede Teknik- og Miljøudvalget et forslag fra en lokal projektudvikler, som dengang ville opføre op 194 lejligheder som etagebyggeri i to og tre plan på en 16.465 kvadratmeter stor grund, beliggende øst for Klosterlunden/nord for Holbækvej i Kalundborg, med Meny som nærmeste nabo.

Dengang sagde udvalget nej til planerne, og bad projektudvikleren om, at uddybe planerne yderligt.

Nu har Teknik- og Miljøudvalget så haft sagen til gennemsyn endnu engang, og denne gang vender udvalget tommelfingeren opad, kun Niels Erik Danielsen (Ø) stemte som den eneste imod at igangsætte planlægningsarbejdet.

Det nye skitserede projekt rummer nu op til 140 boliger med stor variation i størrelsen, der behovsstyret henvender sig til flere beboergrupper, til unge, ældre og til familier, står der i projektmaterialet. Samlet i alt godt 9000 kvadratmeter boliger.

Lejlighederne går fra 20 til 110 kvadratmeter og der planlægges byggeri i to og tre etager på den store grund.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0