AnnonceLuk annonce




To af landets sejeste stemmer mødes

12-02-2019

Af Jens Nielsen

To af landets absolut sejeste stemmer mødes, når Michelle Birkballe inviterer Danmarks rock ‘n' roll konge Rock Nalle med i JUVI klubben d. 27. februar.

Det bliver lidt af et højspændt musikalsk stævnemøde, når bluesdronningen Michelle Birkballe, onsdag d. 27. februar, går på scenen i JUVI klubben i Bredgade, Kalundborg, sammen med Danmarks ældste rock' n' roll' er, Rock Nalle. 

Det er to forskellige generationer der mødes, men musikalsk er rødderne solidt plantet det samme sted - nemlig i den sorte amerikanske musik - rock ‘n' roll, soul og blues.

At 76 årige Nalle har levet et hårdt liv er ingen hemmelighed, men stemmen er på toppen og udtrykket er stærkere end nogensinde.

Som Michelle siger “dette er også en hyldest til Nalle – det har han sgu fortjent. Jeg har samlet et hold af musikere, der har spillet med ham igennem tiden og som virkelig mestrer lige præcis denne genre. Det bliver ikke bedre, så I kan godt glæde jer! Det er once in a lifetime”.

Michelle Birkballe og Rock Nalle har tidligere optrådt sammen ved særlige lejligheder og Michelle Birkballe har tidligere gæstet JUVI klubben.

I billetprisen til arrangementet d. 27. februar, er inkluderet tre stykker smørebrød, og billetterne er til salg hos Alfa Optik og hos Alle Salonen.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0