AnnonceLuk annonce




Inviterer til valgdebat i børnenes tegn

24-05-2019

Styregruppen, bestående af Christina H. Jensen, Jeanette Wiberg Hansen, Maria Neslo Christiansen og Nanna Jørgensen, arrangerede demonstration på Solskinspladsen i april, nu står de også bag et valgmøde om bedre vilkår for børn og familie. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Tirsdag d. 28. maj vil en række politikere debattere bedre vilkår for børn og familie ved et valgmøde på Postgaarden. Det er den lokale gruppe under ’Hvor er der en voksen’ som har arrangeret mødet, og de håber at mange vil bakke op.

Tirsdag d. 28. maj kl. 19, inviteres alle interesserede til valgdebat på Postgaarden i Kalundborg, hvor en række folketingskandidater skal svare på spørgsmål fra salen om bedre vilkår for børn og forældre, det er bl.a. emner som normeringer, der i den seneste tid har været omtalt rigtigt meget, det er retten til at passe sit syge barn, og retten til at gå ned i arbejdstid, som skal debatteres.

Idéen om at holde valgmøde kommer fra den landsdækkende forældrebevægelse ’Hvor er der en voksen’, som opstod i kølvandet på DR2's dokumentar ’Hvem passer vores børn?’.

Lokalt er det Christina H. Jensen, Jeanette Wiberg Hansen, Maria Neslo Christiansen og Nanna Jørgensen, som udgør styregruppen og som har arrangeret valgdebatten, det var også de fire som stod bag demonstrationen på Solskinspladsen først i april måned.

”Vi har brug for at forældre, bedsteforældre, pædagoger, lokalpolitikkere, og alle andre som er interesseret, møder talstærkt op på Postgaarden på tirsdag og viser interessen,” siger Maria Neslo Christiansen fra styregruppen.

Følgende politikere har givet tilsagn om at deltage i debatten:

Rasmus Horn Langhoff – Socialdemokratiet, Jonas Ghiyati – SF, Jesper Wienmann Hansen - Det Konservative folkeparti, Eva Flyvholm – Enhedslisten, Anne Grete Kamilles - Alternativet, Jeppe Jakobsen - Dansk Folkeparti, Jeppe Sørensen - Radikale venstre, Jacob Jensen - Venstre og Tonny Voldby Pedersen - Nye Borgerlige.

Det bliver journalist Bjarne Robdrup der skal styre debatten.

Børnenes Uge i uge 22

I næste uge, uge 22 er det børnenes uge, derfor lægger gruppen bag ’Hvor er der en voksen’ op til at der siges tak til byens skønne pædagoer, ved at komme med vhokolade eller kage til personalestuen, sige tak med søde kort, balloner, hjemmelavede tegninger eller plancher på døre og havelåge, og ved at male et rødt hjerte på barnets kind når det afleveres på tirsdag.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0