AnnonceLuk annonce




Intet kørekort og ulovlige nummerplader

22-01-2019

Kl. 0843 – Sæbyvej, Sæby, Høng – Kalundborg: 44-årig kvinde fra Hørve mistede kontrollen over bilen og stødte sammen med modkørende, 23-årig mand fra Haslev. Kun materiel skade på køretøjerne. Vejen spærret kortvarigt af bilerne.

 

Modelfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Kl. 11. 20 i går formiddag standsede politiet en personbil, på Søvejen i Jerslev, til nærmere kontrol, idet nummerpladerne, der sad på bilen, var anført som afmeldte hos SKAT. 

Bag rattet i bilen sad en 21-årig kvinde fra Svebølle, som ikke kunne fremvise et kørekort til politiet. Hun havde nemlig ikke kørekort, og blev derfor sigtet for den overtrædelse af færdselsloven. 

Ved nærmere undersøgelse af bilen viste det sig, at bilen, som den 21-årige førte, var blevet afmeldt et par dage tidligere. Nummerpladerne på bilen var også afmeldte hos SKAT, og havde tidligere siddet på en tilsvarende bilmodel. Dermed blev nummerpladerne anvendt uberettiget, og den 21-åriges bil var derfor reelt ikke registreret og heller ikke ansvarsforsikret, hvilket hun også blev sigtet for. 

Den 21-årige kvinde kan derfor nu se frem til at få sagen afgjort med flere bøder for dagens kørsel. Nummerpladerne inddrog politiet med henblik på aflevering til SKAT, bilejeren skulle derfor selv sørge for bugsering af bilen væk fra Søvejen.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0