AnnonceLuk annonce




Initiativpris til en perle på havnen

02-11-2018

Dea Madsen har fået overrakt Venstre’s Initiativpris’ 2018 af formand for Venstre i Gørlev, Dan Hansen og borgmester Martin Damm. Privatfoto

Af Jens Nielsen

Det var en glad Dea Madsen fra IsCafeen Mullerup Havn, som torsdag eftermiddag fik overrakt Venstres Initiativpris 2018. Prisen blev uddelt første gang i 1987.

Venstre i Gørlev har hvert år siden 1987 uddelt ’Venstre’s Initiativpris’ til en lokal virksomhed, person eller forening i gammel Gørlev Kommune, som har gjort noget særligt i året der er gået.

I år tilfaldt den ærefulde pris, Dea Madsen fra IsCafeen Mullerup Havn.

Prisen blev overrakt af formand for Venstre i Gørlev, Dan Hansen, der sammen med borgmester Martin Damm, var forbi IsCafeen på Mullerup Havn, torsdag eftermiddag.

Valget er faldet på Dea Madsen, fordi at du har etableret en perle på havnen. Din cafe har igennem sommeren udviklet dit vareudvalg, som spænder fra mange slags is, kaffe samt grillevarer. Udover et spændende sortiment, er der også kommet en legeplads, en terrasse hvor gæster kan side og nyde udsigten over havnen. Sidste nye er den store minigolf bane der blev anlagt i sommer, som er medvirkende til at nu hele familier kan hygge sig i længere tid på havnen,” sagde Dan Hansen i sin tale, og fortsatte,

”Hele din virksomhed er med til at trække gæster og turister til vores område, derfor er valget i år faldet på dig Dea, og vi er sikre på at din virksomhed og dit engagement vil bære frugt i mange år.”

Venstre’s Initiativpris gik sidste år til Leif Juhl, indehaver af L.J. Plant og Pleje i Gørlev, og er tidligere blevet givet til Mette Thrane fra Gørlev Legetøj og Christen Clemmensen fra GSC Anlæg i Vinde Helsinge.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0