AnnonceLuk annonce




Ingen Kalundborg Rock’er i år

17-04-2020

Af Jens Nielsen

Der bliver ingen Kalundborg Rock’er 2020, det meddeller styregruppen bag arrangementet i en pressemeddelelse.

”Vi er nu så langt, at vi med stor beklagelse kan meddele, at Kalundborg Rock'er 2020 aflyses helt, men at vi håber på din støtte ved at overføre billetten til næste år,” skriver pressetalsmand Johnny Elmelund.

Styregruppen bag Kalundborg Rock’er har ellers arbejdet med planer om at afholde en mindre Kalundborg Rock’er første weekend i september, efter at myndighederne har forbudt større forsamlinger til udgangen af august, men må nu erkende, at det ikke er praktisk muligt, derfor aflyses Kalundborg Rock’ 2020 helt.

”Der har været en masse snakke og følelser som lige skulle gøre endeligt op, samtidig med at vi har afventet på regeringens udspil og håbet har bestemt hele tiden været, at vi kunne afholde en fest i Kalundborg i løbet af 2020, men desværre mener vi nu ikke mere det er muligt at afholde så stor et arrangement i 2020,” siger Johnny Elmelund.

De tre foreninger som står bag Kalundborg Rocker, som er Kalundborg Badminton, KGB Fodbold og Old SBI Svebølle, rammes naturligvis hårdt når sådanne et stort arrangement lukkes helt ned.

”Det er da også med stor skuffelse, at alt den forberedelse som er lagt af den frivillige styregruppe mere eller mindre er spildt samt en del penge, men ingen tvivl om at vi kommer stærkt igen i 2021,” siger Johnny Elmelund.

Nu starter alt det praktiske arbejde med at få tilbagebetalt de folk som ikke ønsker deres billet overført til en ny festival i 2021, men styregruppen håber naturligvis på at man vil hjælpe til i denne svære situation og lade billetten blive, og dermed ombytte den til at få adgang til festivalen i 2021, når der igen åbner op for billetsalget.

Til dem som ønsker penge tilbage for billetten man har købt, vil man blive kontaktet direkte af billetsalg.dk hvis man via deres hjemmeside har købt billetten. Hvis man har købt den i Meny Kalundborg eller Punkt 1, skal/kan man fra mandag d. 20.4.2020 til og med fredag d. 8.5.2020 møde op i Punkt 1 i butikkens åbningstid på Stejlhøj med sine billetter og købskvittering for at udfylde en tilbage betalingsformular, hvorefter man blive tilbagebetalt. Købskvittering er enten dankortudtræk eller Mobilepay kvittering.

”Nu går arbejdet i gang med at få opgjort vores tab, og finde ud af om vi kan søge tilskud for nogle af de hjælpepakker som bliver frigjort. Men efterfølgende vil vi gå i gang med en større planlægning af endnu en ny festival for Kalundborg som afholdes i 2021 når vi forhåbentlig er i trygge rammer igen og helt uden Covid-19," siger Johnny Elmelund.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0