AnnonceLuk annonce




Indbrudstyv satte gang i brandalarm

17-10-2019

Af Jens Nielsen

Skolen på Herredsåsen var natten til onsdag udsat for et indbrud, hvor brandalarmen bevidst blev aktiveret, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Vestsjællands Brandvæsen sendte et helt slukningstog til Skolen på Herredsåsen kl. 0.49, natten til onsdag, da der kom en automatisk brandalarm fra skolen.

Der var dog ikke brand, men en eller flere gerningsmænd havde kastet brosten gennem to ruder til kantinen, og havde herefter skaffet sig adgang til skolen, hvor et brandtryk bevidst var blevet aktiveret, og altså sendte brandfolkene ud af sengen og afsted til Skolen på Herredsåsen.

Der er ingen oplysninger fra politiet, om der er stjålet noget fra skolen.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0