AnnonceLuk annonce




Ildsjæle hædret med mindesten

16-09-2019

Formand for Kalundborg Golfklub Vini Lindhard og Thomas Andersen, klubmanager i Kalundborg Golfklub, med mindestenen for ægteparret Wessel. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Ægteparret Wessel som i 1974 var med til at starte Kalundborg Golfklub, blev søndag hædret med en mindesten som skal lægges ned på golfbanen på den såkaldte 'Wessels Plads'.

Tilbage i 1974 var ægteparret Lizzi og Jørgen Wessel med i den initiativgruppe som startede Kalundborg Golfklub. Jørgen Wessel var formand i godt 15 år og Lizzi Wessel var i en årrække med i bestyrelsen og har i mange år været en bærende kraft i golfklubben, men for kort tid siden faldt Lizzi Wessel væk, 92 år gammel, mens det er flere år siden af hendes mand døde.

Derfor besluttede bestyrelsen i Kalundborg Golfklub at får lavet en mindesten om de to ildsjæle, og den blev afsløret søndag til Wessels Cup, hvor 52 medlemmer trodsede regn og rusk.

”Vi vil gerne bevare historien for dem som kommer efter, for det var helt tydeligt at se i dag, at det måske var en tredjedel som kendte historien, resten kendte den ikke, de ved bare at det hedder Wessels Plads, og det at bære en tradition og en viden videre, at hvem er det der har lagt navn til, og at vi er afhængige af at der har været sådan nogle ildsjæle der har gjort et kæmpe stykke arbejde,” fortæller formand for Kalundborg Golfklub, Vini Lindhard.

Og mindestenen bærer netop skriften Wessels Plads, som er et særligt sted på banen, nærmere bestemt det sted hvor der er kortest vej over søen når der skydes ud fra hul 13, og som i mange år er blevet betegnet Wessels Plads, her skal mindestenen lægges ned.

Historien om ægteparret Wessel, der var bosat i Årby, og som gjorde et kæmpe arbejde for Kalundborg Golfklub, vil blive hængt op i klubhuset, så alle nuværende og kommende medlemmer kan læse om ægteparret, og hvorfor mindestenen er lagt ned på banen.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0