AnnonceLuk annonce




Ildsjæl brænder for de mindre samfund

07-11-2016

Dan Hansen fik overrakte prisen 'Årets Initiativ' på den netop afholdte Kalundborgmesse, nu er han klar til at stille op til kommunalbestyrelsen. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Dan Hansen, ildsjæl, forhenværende Rema 1000 købmand og prismodtager stiller op for Venstre i Gørlev ved næste års kommunevalg. Blandt mærkesagerne er især de mindre samfund.

Dan Hansen, Gørlev, stiller op for Venstre Gørlev til næste års kommunevalg, dermed har endnu en ny kandidat meldt sig på banen til det politiske arbejde.

62-årige Dan Hansen brænder især for handels og erhvervslivet og de mindre samfund i kommunen.

”Det jo ingen hemmelighed at jeg brænder for de mindre forretninger og håndværksvirksomheder, og jeg vil arbejde for at fremme det lokale handels og erhvervsliv, og selv om Kalundborg er en industrikommune, og der bliver gjort meget for industrien, må vi ikke glemme de små virksomheder, bl.a. er dækningsafgiften fjernet fra næste år, så vi er godt på vej, og så brænder jeg selvfølgelig for den sydlige del af kommunen, men vil arbejde for hele kommunen”, siger Dan Hansen.

Dan Hansen mener også at der skal mere kultur til de mindre samfund, bl.a. kan ’projekt Liv i Forsamlingshusene’ udbygges så i stedet for et stort arrangement årligt kunne der laves flere mindre arrangementer for de samme penge.

Dan Hansen er på ingen måde ny i det politiske liv, de sidste otte år har han været med i bestyrelsen for Venstre Gørlev. Dan Hansen er også med i bestyrelsesarbejdet i Kirke Helsinge Idrætsforening, han er præsident for Gørlev Rotary Klub og formand for Handels & Erhvervsforeningen for Gørlev og omegn, Dan Hansen står bag Gørlevmessen, og så har han lige modtaget prisen 'Årets Initiativ', en pris stiftet af Kalundborgegnens Erhvervsråds Jubilæumsfond, givet for det store frivillige arbejde og store arrangement for lokalområdet.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0