AnnonceLuk annonce




Igen færdselsuheld i udskældt kryds

29-10-2016

Det er langt fra første gang, at der sker et færdselsuheld i krydset Tømmerupvej-Kåstrupvej. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

To biler var lørdag først på eftermiddagen involveret i et færdselsuheld i krydset Tømmerupvej-Kåstrupvej ved Tømmerup Brugs, og det er langt fra første gang, at nogen kører galt her.

En minibus fra en institution i Holbæk overholdte lørdag først på eftermiddagen ikke sin ubetingede vigepligt i krydset Tømmerupvej-Kåstrupvej, og kørte direkte ind i siden på en kvinde i en Mercedes personbil.

Kvinden kom kørende fra Tømmerup Friskole, mens minibussen kom kørende fra Tømmeruphallen. Minibussens fører forklarede på stedet, at de ikke var stedkendt, og på ingen måde havde set krydset, hverken hajtænder eller skilt, og derfor kørte lige ind i siden på kvinden, hvis Mercedes blev kastet rundt og ramte med bagenden inde i et stengærde. Personbilen er totalskadet.

Ingen er kommet til skade, og den tilkandte ambulance kunne fortsætte til andre opgaver.

Krydset har igennem længere tid været meget udskældt af beboerne i området, og der er flere gange taget kontakt til Kalundborg Kommune, dog uden at der er sket noget med krydset.

Igennem årene er rigtigt mange kørt galt i netop det kryds.

Læs også: Farlig skolevej



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0