AnnonceLuk annonce




Igen åbent for indendørstræning hos CrossFit Kalundborg

08-06-2020

Michael da Silva giver gode råd til de medlemmer som mødte op mandag. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

CrossFit Kalundborg & Yogastudio slog mandag morgen dørene op igen, efter, at der har været lukket i næsten tre måneder. Og medlemmerne var klar lige fra morgenstunden.

Alle landets indendørs træningsfaciliteter kan igen byde danskere velkommen fra i dag mandag. Det blev et enigt folketing enige om lørdag aften.

Klokken var da også kun få minutter over 9 mandag morgen, før de første medlemmer stemplede ind hos CrossFit Kalundborg & Yogastudio på Hareskovvej.

Ægteparret Shannie og Michael da Silva åbnede deres 1200 kvadratmeter store CrossFit Box d. 1. marts, men blot 11 dage senere måtte de lukke igen på grund af coronakrisen.

”Vi valgte at lukke ned med det samme, samtidig med at børnene blev sendt hjem fra skole, alt andet gav ingen mening, og det var jo bare lige 14 dage, som nu er blevet til knapt tre måneder,” fortæller Shannie da Silva, og fortsætter,

”Vi har så været heldige at vi har plads udendørs, og er der noget CrossFit kan, så er det det, så på den måde har vi jo været i gang siden d. 11. maj, men det er dejligt igen at kunne komme indendørs, både for vores medlemmer og for os selv.”

CrossFit Kalundborg kører med en corona holdplan ugen ud, men indendørs i stedet for udendørs, og fra mandag er alt så normalt, som det nu kan blive efter de nyeste retningslinjer, dvs. at den almindelige holdplan, incl. børneholdene, er gældende fra mandag, og instruktørerne er også tilbage mandag.

Et godt tilbud

Medlemmerne har støttet godt op mens der har været lukket, og stort set ingen har meldt sig ud, og for dem som vil prøve kræfter med CrossFit, Yoga og/eller egen træning hos CrossFit Kalundborg & Yogastudio, er der er godt tilbud resten af juni måned. For bare kr. 49,- kan man træne alt det man har lyst til.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0