AnnonceLuk annonce




I mudder og vand

10-11-2016

I U15 var der rent bord, idet Lucas Lorentsen vandt foran sine klubkammerater Malte Glad og Oliver Alfast. Foto: KCC

Af Jens Nielsen

Hele 42 medlemmer fra Kalundborg Cykle Club stillede til start i 1. afdeling af MTB Vintercuppen, en meget våd og mudret affære, men med mange gode resultater for Kalundborgklubben.

1. afdeling af denne vinters MTB VinterCup er afviklet i en meget våd Grydebjerg Skov ved Sorø. Hele 42 medlemmer af Kalundborg Cykle Club stillede til start, og selv om ruten nærmest var et stort mudderbad, og dermed noget af en udfordring for rytterne med knækkede kæder og mudder der klistrede til både ryttere og cykler, blev det til mange flotte resultater, hele fire klassesejre og fem øvrige podiepladser kunne Kalundborg rytterne tage med hjem.

I U15 var der rent bord, idet Lucas Lorentsen vandt foran sine klubkammerater Malte Glad og Oliver Alfast, mens Jesper Jørgensen tog sejren i U17.

Peter Jespersgaard vandt Sport-klassen i overlegen stil med Hans D. Hansen på 3. pladsen og Thomas Ravn vandt Motionsklassen foran Kaj Hansen.

I Eliteklassen kørte Jonas Nordkroggaard sig til en flot andenplads, i samme klasse nød den 50-årige tidligere verdensmester Henrik Djernis, Kalundborg, godt af de krævende forhold, og kørte i mål som nummer 5.

Vintercup i Kalundborg til februar

MTB Vinter Cuppen er for medlemmer af syv Vestsjællandske cykleklubber, og deltagerne spænder vidt lige fra nybegyndere til verdensmesterskabs ryttere med regnbuestriber på trøjen.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0