AnnonceLuk annonce




I julestemning med Søs Fenger

02-10-2020

Julekoncert med Søs Fenger på Postgaarden i Kalundborg den 13. november. 

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kaludborg.dk

Fredag den 13. november gæster Søs Fenger Postgaarden i Kalundborg med sin julekoncert.

Snart er det igen den tid på året, hvor der spilles julekoncerter i hele landet. Til trods for, at COVID-19 har gjort mange ting mere besværlige, er der stadig julekoncert med Søs Fenger på Postgaarden. Alle restriktioner i henhold til COVID-19 følges naturligvis.

Søs Fenger synger julesange såvel som julesalmer og ikke mindst egne sange. Sangene bliver tilføjet små anekdoter og tanker om julen og traditionerne omkring højtiden, som hun kan lide dem. Hun benytter endvidere anledningen til at summe op på livet, herunder kærlighed, glæde, savn og afsavn.

"Vores første deciderede juletour var en kæmpe overraskelse for mig. Der var en enorm interesse for vores akustiske koncerter, masser af udsolgte sale, og det fortalte mig, at folk er meget glade for den uhøjtidelige, men stemningsfulde stil, vi har valgt at følge. Vi trækker salmerne ned på jorden, så at sige. Med det menes, at vi har en meget jordnær tilgang til materialet, hvad enten det er traditionelle julesange, salmer eller mine egne sange. Det skaber en meget intim og intens atmosfære og vores kontakt med publikum er en varm og kærlig oplevelse, som vi har haft utrolig stor glæde af, når lysene er slukket og vi rejser videre,” fortæller Søs Fenger.

Koncerten foregår på Postgaarden fredag den 13. november kl. 20. Dørene åbnes kl. 19. Bemærk venligst, at det er en siddende koncert.

"Grundet COVID-19 har vi kun plads til 153 gæster, da vi jo skal overholde restriktionerne omkring to kvm. pr. siddende gæst, og det er først til mølle princippet," fortæller Trine Nystrup, der ejer Postgaarden sammen med sin mand Morten Nystrup. 

Billetlink til julekoncerten med Søs Fenger: https://www.billetsalg.dk/Event/S%C3%B8s%20Fenger%20-%20Julekoncert/2911   Den 21. januar er der igen koncert på Postgaarden, denne gang med Ida Corr. Billetter sættes i salg den 5. oktober. 


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0