AnnonceLuk annonce




Hyldet for 50 år i samme gymnastikforening

26-01-2021

Af Jens Nielsen

78-årige Merete Johansen blev i weekenden hyldet for sit 50 år lange medlemskab i Høng Gymnastikforening. Det skete ved foreningens digitale generalforsamling.

”Merete er en institution i Høng Gymnastikforening, hvis stemme stadig bliver hørt, en kvinde, der i rigtig mange år har været en meget aktiv del af foreningen. Både som instruktør for børn for år tilbage og voksne og nu seniorerne. Ja, det var faktisk også ved hende jeg blev oplært som instruktør for mange år siden da jeg var hendes hjælpetræner,” sagde Camilla Lander, gymnastikformand, Høng GF i sin tale til jubilaren.

Egentlig skulle 50-års jubilæet have fundet sted sidste år, hvor Merete Johansen skulle være hyldet i forbindelse med den årlige gymnastikopvisning. Som alt andet blev opvisningen aflyst.

Derfor besluttede bestyrelsen, at Merete skulle fejres i forbindelse med forenings digitale generalforsamling i lørdags.

”Vi håber du tager mange flere år endnu - vi er glade og stolte af at have dig i foreningen," sagde Camilla Lander til 50-års jubilaren.

Gaver og blomster var stillet foran Merete Johansens dør.

 


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0