AnnonceLuk annonce




Hvordan husker vi Coronatiden.

22-01-2021

Læserbrev:

Hvordan husker vi Coronatiden om 10 – 20 – 30 år?

Coronatiden er italesat så meget at de fleste af os nok vil fokusere på nogenlunde de samme ting men jeg synes det vil være spændende at have lidt mere dybde i de enkelte erindringer og meget gerne erindringer fra mange grupper i vores lille provinskommune.

Kan det ikke være en spændende opgave for museum, bibliotek, medier med flere at indgå i en projektgruppe der skal være med til at dokumentere borgernes hverdag i en Coronatid.

Der kan laves små videoer og tages foto af dagligdagen. Digte og små historier om hvordan Corona har påvirket den enkelte.  Hvem har været med i vores små bobler og hvem har vi mødtes med sådan lidt udover?

Der kan være mange vinkler i sådan et dokumentararbejde. Personligt vil det være interessant at se, høre, mærke og generelt opleve borgernes erindringer – fra de helt små i daginstitutionerne, skolen og ungdomsuddannelserne, forældre og vores ældre. Se og opleve udstillinger fra vores tid og gense det om 20 år og måske med børn og børnebørn. Hvad var hårdt og vænnede vi os til restriktionerne.? Var der grupper eller individer der ligefrem fandt Coronatiden positiv at være i?

Jeg ved ikke hvor man kan søge penge til sådan et projekt eller hvem der skal gøre det men det kan være et samlende projekt hvor hele kommunen kan bidrage med oplevelser, erindringer, gode historier eller hvad afsavnet har gjort ved en.  Der må meget gerne være noget professionelt og faglighed over dokumentararbejdet.  

Det haster med at komme i gang hvis indsamlingerne skal foregå i Coronatiden, heldigvis!

Esben Hansen, GL. Raklev 1 Kalundborg


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0