AnnonceLuk annonce




Hvordan hjælper vi børnene i Tømmerup senere i livet?.

13-11-2017

Læserbrev:

Hvordan hjælper vi børnene i Tømmerup senere i livet?

Da jeg hørte om sagen med den forhenværende præst i Tømmerup første gang, blev jeg meget berørt. Og jeg har fulgt sagen og glæder mig over, at retfærdigheden sker fyldest på den måde, at præsten nu bliver dømt.

I 1990 oplevede jeg nemlig selv et overgreb fra en præst og præsten fik mig sat i den situation, at jeg havde valget mellem at føje ham eller at lade mig indlægge på psykiatrisk hospital. Det har været 13 år i det psykiatriske system. Heldigvis var der personer omkring mig, som troede på mig. Det har været min vej til helbredelse.

Desværre er min officielle raskmelding affødt af, at en ny præst begyndte at sprede rygter om min mentale tilstand. Da jeg fandt ud af det, ringede jeg til ham og bad ham om at køre mig på psykiatrisk skadestue. Det stoppede rygterne. Desværre lykkedes det præsten via kontakt til mine forældre at tage henvendelse til min daværende arbejdsplads på en måde, så jeg valgte at skifte job. Præsten mente, at han havde ret til at få at vide, hvad jeg havde sagt under konsultationen på psykiatrisk hospital. Og han bebrejdede hospitalet, at jeg ikke havde fået en diagnose.

Tidligere i livet har jeg spurgt mig selv, hvorfor der er sket så mange overgreb på drenge i Den romersk Katolske Kirke. Desværre har jeg igennem årene selv mødt mange, der har forsvaret præsten, som har ændret mit liv, uden at kende ham. Som præst har du jo en status som en god og from mand ud fra dit embede.

Nu har jeg været ledig i en periode. Og da har jeg oplevet, at det er en stor udfordring, at mange potentielle arbejdsgivere lige skal prøve, hvordan jeg reagerer på forskellige ting. Og som jeg kan forstå, kan man ikke sige fra overfor løgn og manipulation. Mit problem har været, hvad jeg skal gøre ved den vrede jeg har over, at nogle tror på, at de kan finde den bedst kvalificerede medarbejder på den måde.

Jeg betragter det som en styrke at kende til en række af de mekanismer, der gjorde at jeg kom i den situation, som jeg gjorde dengang. Jeg betragter det også som et værn mod, at det sker igen.

Men jeg tænker på, hvad der sker, når fortiden indhenter de børn, der blev ofre i Tømmerup. Og jeg tænker på, hvilken kultur de bliver mødt med, den dag, de skal ud og finde job. Vil de stå tilbage med deres vrede uden job? Eller bør vi overveje den måde, som vi gør tingene på?

Har vi et arbejdsmarked, der belønner dygtighed og anerkender uddannelse? Tør vi tage et opgør mod sladder og middelmådighed? Det fortjener drengene fra Tømmerup.

Med venlig hilsen

Erik Møller

Årbyvej 9

4400 Kalundborg

Tlf. 2711 3083



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0