AnnonceLuk annonce




Hvordan får vi bedre skoler i kommunen.

13-11-2017

Læserbrev:

Hvordan får vi bedre skoler i kommunen?

Vi gør det for dårligt i dag. Vores karaktergennemsnit er tæt ved en karakter lavere end landsgennemsnittet. Det springer i øjnene er at vi har en gennemsnitslig klassekvotient på bare 19, hvilket jo burde være perfekt for god læring, når landsgennemsnittet er 22. Det koster ca. det samme som landsgennemsnittet 66.000 kr/barn at drive skole i Kalundborg, så hvad er det galt?

Der er det galt at vores lærere har haft kommunens højeste sygefraværd på grund af stress og og en svær proces med inklusion og skolereform. Og dertil kommer at vi bruger mange penge på meget små klasser og mursten. Kommunens skoler har siden kommunalreformen har ligget meget ulige fordelt ud over kommunen i forhold til hvor folk bord og hvor infrastrukturen er god.

Vi må handle, for et godt skolevæsen er for vigtigt, til at vi kan lade være. Det har betydning for bosætningen, da tilflyttere kigger på det. Det har betydning for vores udgifter til sociale ydelser når børnene bliver store. Det har betydning for arbejdsmiljøet på skolerne. Det har betydning for vores børns trivsel og meget mere.

En vigtig nøgle til at få succes er, at vi gør det i samarbejde. Derfor skal vi have genskabt en god samarbejdsånd med Danmarks Lærerforening og BUPL. Det Radikale Venstre foreslår at vi laver en samarbejdsaftale, hvor vi i fællesskab kigger på emner som vilkår (eks. flekstid), rekruttering, inklusion og efteruddannelse. Det vil også være ønskeligt om vi kan lave brede aftaler i byrådet om et så vigtigt emne.

Når vi snakker inklusion, så skal kommunen være mere service orienteret over for forældrene. Forældrene skal få følelsen af at de bliver hjulpet rundt i systemerne. Hvis en sagsbehandler stopper på en sag, så skal lederen kontakte forældrene med besked om at der er en ny sagsbehandler på, sådan at forældrene ikke for oplevelsen af et system, hvor de er ligegyldige. Vi skal vise at vi har de rigtige ressourcer og derfor skal den store knowhow i inklusionscentre og på Sigrid Undset skolen være mere tilgængelig ude på skolerne. Lærerne må ikke få følelsen af at deres udfordringer med et barn ikke kan løses.

Tallet 19 kan jeg ikke genkende fra mine børns skole Herredsåsen, hvor klasser på 28 ikke er ualmindelige. Forklaringen er at mange klasser er meget mindre end landsgennemsnittet på 22 og at vores skoler er gamle utætte og vedligeholdelsestunge, hvilket er rigtig dyrt. Og da vi tildeler de fleste penge til skolerne efter først og fremmest antallet af oprettede klasser, så er det meget forskel på hvor mange penge vi som kommune bruger på børnene. Et barn på en skole med store klasser for meget mindre for skattekronerne, end en med små.

Vi vil bruge færre penge på vedligehold, drift og mursten. Derfor vil jeg og det Radikale Venstre udvikle vores skolesystem. Det Radikale Venstre har konkret foreslået at flyve lidt op i helikopteren og kigge på, hvor vi kan ligge en ny skole, der ikke bare udvikler skolen, men et helt område. Vores første forslag er at bygge en ny skole mellem Gørlev og Kirke Helsinge. Den kan f.eks. bygges tæt ved rundkørslen på Slagelsevej, hvortil infrastrukturen er god.

Vi er overbeviste om at nye skoler betyder meget for fagligheden og trivslen. Vi kan placere dem, så vi udnytter vores ressourcer bedre i forhold til vores demografi. Vi er overbeviste om at vi kan løfte et helt område omkring Gørlev og Kirke Helsinge. Det vil blive meget attraktivt for bosætning, så en ny skole bør også følges op med planer for udstykning i området ved skolen.

Når vi vil udvikle, så er vi er helt klar over, at vi har flere mindre skoler i landsbyer, som næsten for enhver pris skal bevares som f.eks. Sejerø og Buerup.

Jeppe Sørensen

Det Radikale Venstre

Medlem af Børne og Familieudvalget



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0