AnnonceLuk annonce




Åbent Hus - hvilken vej?

10-01-2020

Der er åbent hus på Allikelund Gymnasium den 27. og 30. januar. Arkivfoto: Jens Nielsen.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Der findes mange veje - afveje, omveje, genveje og så de lige veje.
Men hvis man ikke ved, hvilken vej, man skal vælge, kunne man fx komme til Åbent Hus på Allikelund Gymnasium og blive inspireret til, hvilken vej man skal vælge at følge. 

Mandag den 27. januar kl. 19– 21 er der åbent hus for HTX, HHX, EUX og EUD. Her kan man komme og høre om studieretninger og få svar på spørgsmål af både undervisere og elever. Til åbent hus er det muligt at tale med Allikelunds studievejleder, undervisere og rektor om fag, studieretninger og optagelsesregler. Man møder også Allikelunds elever, som arbejder aktivt i skolens mange elevudvalg på at gøre både skolen og det omkringliggende samfund til et endnu bedre sted at være.

Ligeledes er der åbent hus for 10. klasse (K10) torsdag den 30.1. kl. 17 – 19. Her kan man opleve de nye spændende linjer på K10, og høre om alle de muligheder, man har med et 10. skoleår på Allikelund Gymnasium. Både elever, underviserne og rektor vil være tilstede. K10 er blevet tænkt helt forfra, og kan præsentere en række nye spændende tiltag fra næste skoleår. 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 



0