AnnonceLuk annonce




Hvem lytter til os?.

07-03-2019

Læserbrev: Hvem lytter til os? 

Som forældre til børn på mellemtrinnet i inklusionsafdelingen på Gørlev skole, er vi bekymret for fremtiden. 

Fremtiden, hvor Kalundborg kommune igen påtænker, at ændre rammerne for specialundervisning. For vores børn bliver det fra et lille miljø til et meget større miljø. Et miljø, hvor børnene kommer til, at skulle indgå i allerede etablerede fællesskaber med ringere deltagelsesmuligheder – både socialt og fagligt.Fremtiden, hvor vores børn bliver tvangsflyttet fra deres vante hverdag og omgivelser, uden nogen interesserer sig for deres perspektiv, ønsker eller drømme, og hvor der ikke findes andre muligheder. Fremtiden, hvor vores børn skal sige farvel til omgivelser, venner samt personale, de nærer tillid til. Alt det, som er med til at skabe tryghed i deres hverdag. Fremtiden, hvor vi forældre føler, at vores familier blot er en brik i kommunens spil, og ingen interesserer for vores viden og kendskab til vores børn. Fremtiden, hvor vi og vores børn står på usikker grund, og alt sættes på spil. Herunder indlæring, trivsel, udvikling, relationer - men vigtigst menneskelighed.

Vores børn er mennesker, med følelser, behov, meninger og ikke mindst udfordringer - vi og vores børn har brug for at blive lyttet til. Brug for, at blive set i øjnene og spurgt, hvad vi tænker der kan være muligt. Brug for, at nogen bekymrer sig om, at gøre det rigtige, så børnene ikke belastes yderligere. Vi har brug for, at vores børn behandles som mennesker og individer, og ikke sagsnumre på et stykke papir.

 - men dette synes utopisk i Kalundborg kommune. Vi har desværre en stærk formodning om, at hvis ændringerne effektueres, vil det foregå hen over hovedet på os og vores børn. Hvor dem, som skal placere børnene, vil gøre det på baggrund af hvad? De har intet konkret praksis kendskab til vores børn, ingen forståelse for deres kompleksiteter og vilkår. Sker det på baggrund af gamle ICS beskrivelser, som slet ikke kan benyttes til dette, da disse retter sig mod nogle andre aspekter og med et andet perspektiv?

Vi frygter; social eksklusion, stillestående eller tilbagegående udvikling, skolevægring, markante adfærdsændringer, angst, utryghed og den særlige følelse af at blive umenneskeliggjort i en flytningsproces.

På vegne af forældrene i X2 A og B, Anne-Mette Jeppesen, Svebølle. 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0